Senior C++ Udvikler

Publiceret 26 marts 2018

DIBS søger en senior C++ udvikler der med reference til Team Lead bliver en del af et engageret team, der udvikler DIBS kernesoftware, der dækker flere betalingsløsninger til forskellige segmenter og strategiske partnere. Du bliver en vigtig del af en udviklingsafdeling bestående af 22 engagerede kolleger

Stillingen
Med reference til Team Lead bliver du en del af et engageret team, der udvikler DIBS kernesoftware, der dækker flere betalingsløsninger til forskellige segmenter og strategiske partnere. Du bliver en vigtig del af en udviklingsafdeling bestående af 22 engagerede kolleger

Du kommer til at deltage i alle faser af udviklingsprojekterne lige fra analyse/design over systemudvikling til test og drift. Det forventes også at du er ambitiøs med passion for teknik og med et godt humør.

DIBS beskæftiger sig med en lang række forskellige teknologier, værktøjer og metoder så som continous integration og continous delivery. Du kommer blandt andet til at arbejde med teknologier som;

C++, Java, linux, Apache2, Wildfly, Git, GNU make samt Jira og Bitbucket. m.m.

I DIBS bliver du en del af en innovativ og succesfuld skandinavisk virksomhed i vækst, hvor hver dag bringer nye udfordringer. Det fælles mål er at skabe innovative, sikre og enkle betalingsløsninger, der fastholder DIBS, som en førende spiller på området.

Dine Kvalifikationer
• Minimum 5 års erfaring med C++ udvikling i et Linux miljø
• Tidligere erfaring med arkitektur
• Erfaring med Apache2, Wildfly, Git, GNU make samt Jira og Bitbucket
• Også gerne nogen erfaring med Java, men dette er ikke afgørende
• Erfaring med arbejdsgangen i et scrum team.

Du kan arbejde selvstændigt som en del af et team, hvor åbenhed, tillid og dialog er i højsædet. Du skal være i stand til at holde hovedet koldt i pressede situationer og være i stand til at have flere bolde i luften på en gang. Du skal kunne bevare overblikket og ikke være bange for at gå forrest og skære igennem.

Du tilbydes
En udfordrende stilling i en spændende organisation med mange gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. I DIBS er det vigtigt, at medarbejderne trives, og det kan mærkes. DIBS tilbyder en attraktiv lønpakke, frokostordning, fitness og betalt parkering.

Interesseret?
Er stillingen interessant for dig, skal du sende din ansøgning og et CV til job@dibs.dk

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og derfor indkalder vi til interviews løbende.

Om DIBS
DIBS Payment Services er Nordens førende, uafhængige leverandør af funktionelle, sikre og innovative betalingsservices til handel via internet. DIBS håndterer dagligt flere end 15.000 kunders transaktioner og har kontorer i Stockholm, Göteborg, København og Oslo. DIBS søger en dygtig og erfaren C++ udvikler.

DIBS er en organisation med højt til loftet, hvor der er en uformel kultur og omgangstone. Det er også en organisation med humor, hvor det meget gerne må være både udfordrende og sjovt at gå på arbejde.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

...og få det sidste nye om ehandel, online betalinger og din betalingsløsning
Har du spørgsmål eller behøver hjælp?
DIBS Payment Services A/S
Arne Jacobsens Allé 13, 1.TV
2300 København S
Telefon: 70 20 30 77
salg@dibs.dk