Sikre og stabile onlinebetalinger skaber tryghed i hverdagen

Det er trygheden ved, at DIBS leverer, der betyder mest for Jon Fynbo, ejer af KommuneBetaling.

KommuneBetaling ApS

Når KommuneBetaling leverer betalingsløsninger til offentlige institutioner, skal betalingsdelen virke. Går noget galt, er kunderne ligeglade med, om fejlen ligger hos DIBS eller KommuneBetaling selv. Det er trygheden ved, at DIBS leverer, der betyder mest for Jon Fynbo, ejer af KommuneBetaling.

Som forbrugere tænker vi oftest ikke på det bagvedliggende system, når vi svinger dankortet i supermarkedet, opretter et medlemskab i fitnesscenteret eller et årskort til et museum. På samme måde skal KommuneBetalings brugere finde deres betalingsløsninger så nemme, at de ikke skænker maskineriet bag en tanke – derfor er det altafgørende, at betalingsdelen virker.

– Hvis kunderne oplever problemer med vores betalingsløsninger, går det udover vores troværdighed – og det er uanset, om fejlen ligger hos os eller vores partnere. Grunden til, at vi valgte DIBS, er den hurtige support, deres villighed til at gå langt for at hjælpe og, primært, at alting bare virker, fortæller Jon Fynbo, stifter og direktør i KommuneBetaling.

Det offentlige skal også være digitalt

I næsten tre år har KommuneBetaling hjulpet offentlige institutioner såsom skoler, kommuner og museer med deres digitalisering. Virksomheden tilbyder tre forskellige løsninger, som består af et kontantløst kasseapparat, en abonnementsløsning og en ”dynamisk formular”. I sidstnævnte kan kunden selv differentiere sit produkt, alt efter hvilke services der tilføjes. Skal en familie eksempelvis tilmeldes et skolearrangement, kan de selv tilføje antal deltagere, og hvor mange der vil have mad på aftenen. Betalingsformularen vil undervejs ændre sig, så den passer til den unikke bestilling.

Virksomhedens løsninger hjælper i dag mere end 40 offentlige kunder med at modtage betaling fra forældre, borgere og kunder. Samtidig hjælper KommuneBetaling også kunder med at overgå til kontantløse løsninger, hvilket især er et ønske fra skoler og kommuner, forklarer Jon Fynbo.

Et godt indtryk skabte partnerskab

For Kommunebetalings vedkommende er der tale om et næsten ”livslangt” partnerskab med DIBS, da virksomheden blot havde været i luften et halvt år, da parterne indgik en aftale efter en anbefaling fra en anden af Kommunebetalings kunder.

– Før partnerskabet blev til, prøvede jeg forskellige betalingsgateways, men så snart jeg stiftede bekendtskab med DIBS, var der ikke grund til at prøve andre af. I dag kører alle vores løsninger med DIBS som gateway og Nets som indløser. Et system, der virker helt upåklageligt, siger Jon Fynbo.

Samarbejde med DIBS skaber stabilitet

Alle KommuneBetalings løsninger er bygget op omkring, at det ”bare fungerer med DIBS”. Derfor er det ikke kun den gode service og brugbare sparring, der er essentiel for Jon Fynbo, men også de gode forudsætninger for en stabil fremtid.

– At de er en af Nordens største udbyder af online betalinger, har stor betydning for os som virksomhed. Det giver en sikkerhed for, at de ikke er væk i næste måned. Skete det, skulle vi udvikle alle vores betalingsløsninger helt fra bunden og integrere andre leverandører, fortæller Jon Fynbo og henviser til, at DIBS’ størrelse dermed giver en tryghed i forhold til KommuneBetalings fortsatte forretning.

Kunden skal være i fokus

I dagligdagen bruger Jon Fynbo ikke meget tid på at håndtere samarbejdet med DIBS, fordi det, ifølge ham, ”bare spiller,” men han ved, at han altid har dem i baghånden, hvis der er behov for justeringer eller anden assistance. Virksomheden bruger betalingsløsningen D2 fra DIBS, da det, indtil videre, har været et oplagt valg for KommuneBetaling.

– Platformen D2 kan alt det, KommuneBetaling har brug for lige nu. Sidenhen er DIBS Easy blevet udviklet til også at kunne det, vi søger. Men jeg forestiller mig bestemt, at vi på et tidspunkt skifter over til den nye platform, lyder det fra Jon Fynbo.

Norden i sigte

Med tre forskellige løsninger og et betalingssystem fra DIBS på plads er KommuneBetaling klar til at sætte tryk på væksten og volumen i Danmark. Jon Fynbo afviser dog ikke, at man på sigt vil udvide markedet til resten af Norden – og at DIBS spiller en kritisk rolle i en sådan manøvre, da de kan være med hele vejen og understøtte en fremtidig skandinavisk forretningsstrategi.

– Det vil være nærliggende at udvide til Norden på et tidspunkt. I og med at DIBS også holder til der, vil det være oplagt at fortsætte samarbejdet til andre lande og spare med dem undervejs, fortæller Jon Fynbo.

 

Fakta

KommuneBetaling:

  • Virksomheden hjælper offentlige institutioner med at få et digitalt betalingssystem.
  • Kommunebetaling har tre forskellige betalingsløsninger, så den enkelte kunde kan vælge det system, der passer til deres behov.
  • Jon Fynbo er adm. direktør og produktansvarlig, mens virksomheden benytter et netværk af freelancere på de enkelte leveringer.
  • KommuneBetalings mere end 40 kunder består af offentlige institutioner som museer, skoler, sprogcentre og sågar lystbådehavne.
     

DIBS-partneraftale:

  • Hos DIBS bliver en partneraftale skræddersyet, så den passer til din forretning.
  • Som DIBS-partner tjener du penge på at henvise kunder, forhandle DIBS-løsninger og du får mulighed for at få en fast procentsats af din merchants omsætning.
  • Du får en personlig rådgiver, som du kan kontakte direkte og få uddannelse mht. betalingssetup.

 

Bliv DIBS-partner

Information

Navn
KommuneBetaling ApS
Postnummer
8940 Randers
Land
Danmark
Telefon
71 71 86 86

Jon Fynbo

VIL DU MODTAGE VORES NYHEDSBREV?

Få nyheder om dansk e-handel, gratis webinarer og tips til din webshop.

Udfyld nedenstående kasser hvis du gerne vil modtage oplysninger om betalingsløsninger fra DIBS, del af Nets. Du tillader samtidig, at Nets gruppen kan bruge dine oplysninger til markedsføringsformål. Samtykket kan altid trækkes tilbage og vil gøre sig gældende indtil dette sker. En tilbagekaldelse vil ikke gælde med tilbagevirkende kraft. Du kan læse vores privacy policy her.

DIBS Payment Services A/S
Arne Jacobsens Allé 13, 1.TV
2300 København S
Telefon: 70 20 30 77