C++ udvikler

Publiceret 20 juni 2018

Er du en skarp C++ udvikler, der ønsker at udvikle kernesoftware til betalingsløsninger? Vil du være en del af Nordens førende leverandør indenfor innovative betalingsløsninger? Lyder det interessant at arbejde i en visionær skandinavisk virksomhed, hvor du vil blive del af et agilt team, hvor der er fokus på personlig/faglige udvikling, i en uformel og familiær virksomhedskultur?

Stillingen

Med reference til Team lead bliver du en vital del af et engageret hold, der udvikler DIBS kernesoftware, der dækker flere betalingsløsninger til forskellige segmenter og strategiske partnere. Du bliver en vigtig del af en udviklingsafdeling bestående af mere end 20 engagerede kolleger. Du vil sidde i ét komplet scrum-team, som udover udviklere (både frontend og backend) ligeledes består af DevOps-, Drifts-, PO-profil og scrummaster. Dette betyder at mere end 90% af alle opgaver kan løses internt i teamet.

DIBS's udviklingsafdeling arbejder agilt efter SCRUM i tværfunktionelle DevOps teams. Du deltager i alle faser af udviklingsprojekterne lige fra analyse/design over systemudvikling til test og drift.
DIBS beskæftiger sig med en lang række forskellige teknologier, værktøjer og metoder så som continuous integration og continuous delivery. Du kommer blandt andet til at arbejde med teknologier som; C++, CMake, SQL, REST, SOAP, Jenkins, Linux, SCRUM m.m.

I DIBS bliver du en del af en innovativ og succesfuld skandinavisk virksomhed i vækst, hvor hver dag bringer nye udfordringer. Det fælles mål er at skabe innovative, sikre og enkle betalingsløsninger, der fastholder DIBS, som en førende udbyder af elektroniske betalingsløsninger.

Vi forventer:

• Erfaring med C++ udvikling i et Linux miljø
• Erfaring med SQL, Rest, CMake
• Erfaring med at tænke sikkerhed og skalerbarhed ind i løsningerne
• Også gerne erfaring med Valgrind, Apache, Javascript
• Sidst, men ikke mindst, gerne erfaring med arbejdsgangen i et scrum team

Du kan arbejde selvstændigt som en del af et team, hvor åbenhed, tillid og dialog er i højsædet. Du skal være i stand til at holde hovedet koldt i pressede situationer og være i stand til at have flere bolde i luften på en gang. Vi forventer, at du kan formulere dig flydende på engelsk og dansk i skrift og tale.

Du tilbydes:

• En udfordrende stilling i en spændende organisation med mange gode muligheder for både faglig og personlig udvikling samt indflydelse.
• Moderne kontorer centralt beliggende i Ørestaden, 5-7 minutters gang fra Ørestad metro
• Særligt fokus på medarbejdernes trivsel
• Attraktiv lønpakke
• Frokostordning, fitness og betalt parkering i Fields.
• Stemningen er behagelig og afslappet, og der afholdes ofte forskellige fester og faglige events.

Interesseret?

Send straks dit CV til os (ansøgning er ikke nødvendig) på job@iheadhunt.dk. Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at ringe til rekrutteringsansvarlig Natalia Dolores på tlf. +45 6068 5100.

Om DIBS

DIBS Payment Services er Nordens førende, uafhængige leverandør af funktionelle, sikre og innovative betalingsservices til handel via internet. DIBS håndterer dagligt flere end 15.000 kunders transaktioner og har kontorer i Stockholm, Göteborg, København og Oslo.

DIBS er en organisation med højt til loftet, hvor der er en uformel kultur og omgangstone. Det er også en organisation med humor, hvor det meget gerne må være både udfordrende og sjovt at gå på arbejde.

VIL DU FORTSAT MODTAGE VORES NYHEDSBREV?

Få nyheder om dansk e-handel, gratis webinarer og tips til din webshop.

Udfyld nedenstående kasser hvis du gerne vil modtage oplysninger om betalingsløsninger fra DIBS, del af Nets. Du tillader samtidig, at Nets gruppen kan bruge dine oplysninger til markedsføringsformål. Samtykket kan altid trækkes tilbage og vil gøre sig gældende indtil dette sker. En tilbagekaldelse vil ikke gælde med tilbagevirkende kraft. Du kan læse vores privacy policy her.

Har du spørgsmål eller behøver hjælp?
DIBS Payment Services A/S
Arne Jacobsens Allé 13, 1.TV
2300 København S
Telefon: 70 20 30 77
salg@dibs.dk