1. Bestilling af aftaler
1. Der skal vælges og bestilles et internetprodukt hos DIBS
Vigtigt:
- Efter du har udfyldt din DIBS bestilling, vil vi sende dig en e-mail som bekræftelse på modtagelse af din bestilling.
- Det er vigtigt, at du har indtastet en korrekt e-mail, da alt kommunikation fra DIBS vil blive leveret til denne e-mail.
2. Der skal oprettes aftale(r) med en indløser f.eks. Nets. Dette gør du her. Hvis du ønsker en dialog med DIBS om andre indløsere end Nets, kan du sende en mail her.
Huskeregler når der skal bestilles Nets aftale:
- I skal have en hjemmeside som indeholder de gældende handelsbetingelser (fortrydelsesret, returret), kontaktinformationer, bestillingsflow og produkter m.v. inden I ansøger hos Nets. Nets kræver ikke, at I har betalingsforløbet klart når I bestiller, men det er en fordel.
- Når I har ansøgt hos kortindløseren (Nets) går de i gang med at behandle ansøgningen. Dette omfatter bl.a. en kreditvurdering og kan derfor godt tage noget tid.
Bemærk: Selvom du allerede skulle have en aftale med Nets vedrørende en dankort terminal skal du alligevel have en særskilt aftale til din hjemmeside. Det tager 3-6 uger at få gennemført aftalen med Nets.
OBS! Forretningsnummer skal oplyses til DIBS.
Hvis du vil have en status på hvordan det går med indløsningsaftalen, kan du kontakte kortindløserne:
- Nets og American Express kontaktes på telefon +45 44 89 29 30.
- Diners Club kontaktes på telefon +45 36 73 73 73.
Når aftalen er returneret til Nets, bliver I oprettet i deres systemer, og får herefter fremsendt forretningsnummer pr. e-mail.