Studentermedhjælper til Finance

Publiceret 03 maj 2017

Til et ungt, humørfyldt og dynamisk arbejdsmiljø

Er du ivrig efter at lære nyt og kan du se relevansen i at udføre opgaver i praksis for at forstå hele regnskabsprocessen og -opbygningen?

Selvstændige opgaver med faglig udvikling
Som studentermedhjælper i Finance får du mulighed for at få selvstændige ’hands on’ opgaver inden for en bred palette af økonomi opgaver. Du bliver en del af et mindre team på vores kontor i Ørestaden, tæt på metrostation og Fields. Vi er ca. 100 ansatte i DK, Sverige og Norge, hvoraf ca. 65 er ansatte på DK kontoret.
Du vil få oplæring i vores processer og systemer af erfarne, kyndige medarbejdere og få ansvar for dine egne daglige opgaver, som primært vil indebære:

  • Kreditorer
  • Håndtering af udlægsbilag
  • Finansbogføring
  • Afstemning af konti
  • Debitorer
  • Medvirkende ved måneds-, kvartals-, halvårs- og helårsafslutning


Hvis du har evner og mod på at dygtiggøre dig, vil du få mulighed for yderligere faglig udvikling og dybere indsigt i flere opgaver indenfor økonomifunktionen.

Positiv, imødekommende, effektiv og i gang med relevant uddannelse.
Vi forestiller os, at du er i gang med din HA bachelor eller din overbygning indenfor relevant område. Som person er du effektiv, detaljeorienteret og imødekommende, da du også vil få kontakt til kunder og kolleger. Du er nysgerrig efter at tilegne dig ny viden og ivrig efter at dygtiggøre dig, ligesom du gerne bidrager med input til forbedring af daglige processer.

Det er en fordel, at du kan formulere dig på dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt, ligesom du har forståelse for svensk og norsk. Du vil indimellem skulle servicere vores kunder, så du skal være komfortabel med at tale i telefon.

Arbejdstiden vil være gennemsnitligt 10-15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet. Dog er det vigtigt for os, at du kan arbejde hos os de første hverdage i måneden af hensyn til månedsafslutning.

I juli måned vil du skulle varetage opgaver på egen hånd i forbindelse med teamets afholdelse af ferie, det er derfor et krav, at du kan arbejde i denne periode.

Vi tilbyder kantineordning, fitnessordning og andre goder.

ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Accountant, Mette Engelbrekt Rosengreen via meer@dibs.dk.
Send din ansøgning og CV til job@dibs.dk. Mærk ansøgningen ”Studentermedhjælper til Finance”.

ANSØGNINGSFRIST
Vi afholder samtaler løbende, da vi tilstræber tiltrædelse hurtigst muligt.

DIBS tilbyder Nordens bredeste udbud af enkle og sikre betalingsløsninger på nettet. Vi startede i 1998 og var banebrydere inden for betalinger på nettet - i dag er vi førende i Norden. Vi var de første til at nå 1,5 milliarder transaktioner og har i dag over 15.000 webshops med en årlig omsætning på over 100 milliarder kroner. Hvert år vælger 2.500 nye webshops vores løsning. Vores 100 medarbejdere i Sverige, Danmark og Norge arbejder for at gøre det enkelt at tage betaling på nettet. DIBS er ejet af NETS. Du kan læse mere om os på www.dibs.dk eller besøge os på Facebook, Twitter eller LinkedIn.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

...og få det sidste nye om online betalinger
Har du spørgsmål eller behøver hjælp?
DIBS Payment Services A/S
Arne Jacobsens Allé 13, 1.TV
2300 København S
Telefon: 70 20 30 77
salg@dibs.dk