Nemmere købsproces skal øge omsætningen i e-butikkerne
Publiceret: 06. juni 2012DIBS har netop lanceret et nyt og brugervenligt betalingsvindue, som blandt andet byder på et intelligent responsive design. Det skal hjælpe e-butikkerne med at øge omsætningen på tværs web, mobil og pc, og fra d. 1. juli bliver det endvidere muligt for e-butikkerne at designe deres helt eget betalingslayout.
DIBS, Nordens førende leverandør af betalingsløsninger til e-handel, præsenterer i dag et helt nyt betalingsvindue, der skal være med til at skabe flere betalende kunder i e-butikkerne.
De to mest markante ændringer i DIBS Payment Window er et helt nyt responsive design samt nye designmuligheder, der gør, at e-butikkerne selv kan tilpasse betalingslayoutet i deres eget look and feel.
DIBS’ brug af responsive design betyder helt enkelt, at e-butikkernes kunder vil opleve en nemmere købsproces, da betalingsvinduet automatisk skifter udseende alt efter, om kunden benytter en smartphone, iPhone, iPad, pc eller anden webbaseret enhed.
E-butikkerne vil med det nye betalingsvindue også være i stand til at designe deres egen brugerflade med blandt andet farver, logo og skrifttyper, således at brugeren får en oplevelse af at blive på e-butikkens hjemmeside, selv om betalingen reelt gennemføres på DIBS´ sikre servere.
Disse forbedringer skal bidrage til at fastholde kunden i selve betalingsfasen. Det sikrer en højere konverteringsrate, hvilket er e-butikkernes målestok for, om et besøg i webshoppen konverteres til et køb.
- De nye tilpasningsmuligheder med responsive design og muligheden for at designe betalingsvinduet, som hver enkelt e-butik ønsker det, vil have en positiv afsmitning brugeroplevelsen i e-butikken. Vi ser en stærk tendens til, at e-handelen bliver mere og mere mobil, og det stiller betydelige krav til det visuelle udtryk. En forbedret brugeroplevelse vil have en konkret betydning for e-butikkens conversion rate – altså det antal kunder, man formår at fastholde i betalingsfasen. Hvilket igen vil have en positiv effekt på e-butikkernes omsætning og bundlinje, siger Jacob Raavig, COO i DIBS.
For yderligere information, kontakt venligst:
Jacob Raavig, COO, DIBS; m: + 45 70 20 30 77 / e: jacob.raavig@dibs.dk
Katrine Hvitved-Jacobsen, Lange PR A/S, m: +45 28 51 31 36 / e: katrine@langepr.dk
Om DIBS
DIBS Payment Services er Nordens førende, uafhængige leverandør af funktionelle, sikre og innovative betalingsservices til handel via internet. DIBS håndterer dagligt flere end 14.000 kunders transaktioner og har kontorer i Stockholm, København, Oslo og Göteborg. DIBS er noteret på First North i Stockholm med Erik Penser Bankaktiebolag som Certified Adviser. Læs mere på www.dibs.dk
