DIBS på vej mod First North i Stockholm

Publiceret: 15. maj 2007

DIBS, der siden 1998 har leveret betalingsløsninger til e-handlen i Skandinavien, søger optagelse på First North i Stockholm og spreder ejerskabet via salg af eksisterende og udstedelse af nye aktier.

Med udgangspunkt i fortsat vækst i e-handlen samt en stærk historisk track record for omsætningsvækst og lønsomhed, tager DIBS nu skridt til at positionere sig endnu bedre på det nordiske e-handelsmarked.

DIBS Payment Services AB blev skabt medio 2006 ved en sammenlægning af danske DIBS A/S og svenske DebiTech AB. Selskabet har i dag hovedkontor i Stockholm og beskæftiger 45 medarbejdere på kontorer i Sverige, Danmark, Norge og Finland. Som markedsleder i Norden servicerer DIBS mere end 5.000 kunder i 17 lande.

”Markedsvæksten har været og vil være betydelig i de kommende år i takt med, at e-handel overtager en stigende andel af den totale Business-to-Consumer handel i Europa. DIBS er i en unik position til at udnytte markedsmulighederne og vokse yderligere, både organisk og via akkvisitioner. Listningen på First North i Stockholm er en vigtig del af vores opkøbsstrategi,” siger Jesper Lohmann, viceadministrerende direktør i DIBS Payment Services AB.

Provenuet fra aktieemissionen vil DIBS anvende til at øge selskabets markedstilstedeværelse og -produktpalette samt foretage opkøb, der kan understøtte selskabets produktudbud og geografiske ekspansion.
Forretningsgrundlag og målsætninger
DIBS Payment Services tilbyder sine kunder betalingsløsninger til e-handel og en række andre salgsplatforme med et stort antal betalingsmuligheder. Selskabets løsninger udgør således et af de vigtigste elementer i en sikker og enkel håndtering af betalingstransaktioner mellem internetbutikker, deres kunder og deres finansielle partnere, typisk kortindløsere og banker.

DIBS’ indtægtsmodel bygger på en høj andel af tilbagevendende indtægter, som øges i takt med stigningen i transaktionsvolumen og tilgangen af nye kunder. Selskabets omkostninger er for en stor dels vedkommende faste, og forretningsmodellen er derfor i høj grad skalérbar.

DIBS Payment Services AB omsatte i 2006 for SEK 62,3 mio., og opnåede et resultat efter skat på SEK 13,8 mio. I de seneste tre år har DIBS haft en stærk økonomisk udvikling med en årlig omsætningsvækst på over 25%, og målene for de kommende år er ligeledes en organisk omsætningsvækst på minimum 25% p.a. og en EBITDA-margin på minimum 25%.
Udbud af aktier og optagelse til handel på First North
Bestyrelsen i DIBS har besluttet at sprede ejerskabet af selskabet, og samtidig søge optagelse til handel på First North i Stockholm. I den forbindelse udbydes i alt 2.378.000 stk. aktier til salg, heraf 739.488 stk. nye aktier. Selskabets nuværende aktionærer, der bl.a. omfatter Globework, SEB, Verdane Capital og selskabets ledelse, vil derudover pro-rata nedbringe deres ejerandele med ca. 20%. Prisen på de udbudte aktier vil være SEK 36 pr. aktie, og emissionen vil tilføre DIBS et bruttoprovenu på ca. SEK 26,6 mio. ved fuldtegning.

Tegningsperioden løber fra den 21. maj 2007 til den 5. juni 2007, og selskabets aktie vil planmæssigt have første handelsdag på First North i Stockholm den 18. juni 2007.

Prospekt og tegningsblanket kan hentes på www.dibs.dk og www.dibs.se, samt hos DIBS’ godkendte rådgivere på www.hq.se og www.avanza.se.

Yderligere information hos:
Jesper Lohmann (viceadm. dir.), tlf. +45 7020 3077 begin_of_the_skype_highlighting +45 7020 3077 end_of_the_skype_highlighting el. +45 2713 1048 begin_of_the_skype_highlighting +45 2713 1048 end_of_the_skype_highlighting
Eric Wallin (adm. dir.), tlf. +46 8 527 525 03 begin_of_the_skype_highlighting +46 8 527 525 03 end_of_the_skype_highlighting