DIBS fusionerer med svenske DebiTech

Publiceret: 10. juli 2006

DIBS har i fredags den 7/7 fusioneret med svenske DebiTech AB, der er Sveriges førende udbyder af Internet betalingsløsninger.

 

Med fusionen skabes Skandinaviens største virksomhed for Internet betalingsløsninger. Virksomheden vil fortsat hedde DIBS, men vil nu beskæftige 45 ansatte og have kontorer i København, Stockholm, Oslo og Göteborg.

Baggrunden for fusionen, er at vi sammen med DebiTech vil kunne øge vores udviklingstempo til gavn for vores kunder og partnere. Derudover tror vi, at vi sammen med DebiTech kan komme hurtigere ud i nye markeder, og dermed også servicere de af vores kunder, der markedsfører sig i flere lande.

For dig som kunde vil fusionen ikke have store konsekvenser på kort sigt, da dine kontaktpersoner fortsat vil være de samme, og DIBS systemet ikke ændres. Til gengæld vil vi bestræbe os på, at du så hurtigt som muligt kan opleve positive effekter af vores fusion ved at vi lancerer nye produkter, og tilkobler endnu flere betalingsformer til DIBS.

Har du spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte os, enten til din sædvanlige kontaktperson eller til salg(at)dibs.dk. Du kan også læse mere i vedlagte pressemeddelelse.

Bedste sommerhilsner

DIBS A/S