Marketing Manager

Publiceret 29 december 2016

Hos DIBS Payment Services brænder vi for at lave Nordens bedste online betalingsløsninger. Vi søger dig til at sprede budskabet og sikre, at vi, som de førende eksperter inden for e-handel, bliver den foretrukne leverandør af online betalingsløsninger.

Vi søger en marketingprofil med et kæmpe drive og kan med stor selvstændighed både udvikle og eksekvere marketingstrategien i Danmark.

DINE OPGAVER

  • Du skal udvikle og drive den danske marketingstrategi og vil få tilhørende budgetansvar
  • Definere PR strategien for det danske og norske marked i samarbejde med et eksternt bureau
  • Gennemføre lancering af produkter i tæt samarbejde med product management afdelingen
  • Drive nye og mersalgskampagner
  • Ansvarlig for kvalitetssikringen af ekstern kommunikation iht. vores brand guide lines og tone of voice
  • Udvikle og vedligeholde vores salgs- og marketingmaterialer

 

DINE KVALIFIKATIONER

  • Du er kreativ og en god kommunikatør både i skrift og tale og er vant til at arbejde med markedsføring af komplekse produkter på tværs af en international virksomhed Det er en fordel, hvis du har erfaring med at lancere og kommunikere tekniske produkter til BTB markedet
  • Du ved, hvad der skal til for at lancere produkter med maksimal gennemslagskraft
  • Du er en stærk projektleder og har erfaring med at drive og følge op på marketingprojekter på tværs af mange stake-holders. Du kommer til få grænseflader både på tværs af DIBS og moderselskabet Nets
  • Du kan se de gode historier og vinkler og er vant til at sælge dem ind til pressen
  • Du er team player og sætter teamet højere end sig selv og motiveres af den kollektive succes

 

BAGGRUND OG UDDANNELSE

  • Relevant videregående uddannelse (helst på kandidatniveau) og gerne +3 års erfaring inden for marketing og kommunikation
  • Erfaring med koordinering af PR aktiviteter og produktlanceringer på tværs af landegrænser
  • Flydende dansk og engelsk i både skrift og tale og har generel en god forståelse for de nordiske sprog (svensk og norsk)

 

STED

Du kommer til at være en del af den nordiske marketinggruppe og vil arbejde fra vores fine lokaler i Ørestaden. 


HVORFOR SKAL DU ARBEJDE HOS OS?

Som Marketing Manager hos DIBS får du en central rolle i en spændende virksomhed i vækst, hvor du er med til at drive og videreudvikle den danske marketing- og PR strategi.


Du kommer til at få en udfordrende hverdag, hvor ikke to dage er ens. Vi sætter medarbejdertrivsel højt på agendaen og arbejder aktivt med medarbejderudvikling og sociale aktiviteter.

Vi tilbyder en række faciliteter og goder, herunder bl.a. adgang til fitness, kantine og frugtordning, sociale arrangementer m.m.


INTERESSERET?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group.

Send venligst din ansøgning med CV via Compass’ hjemmeside www.compasshrg.com. Vi beder dig derfor ansøge hurtigst muligt for at sikre, at din ansøgning bliver taget i betragtning.

Har du spørgsmål inden da, så kontakt meget gerne Partner Ib Sørensen på 70 20 12 75.

Alle henvendelser behandles fortroligt.


OM DIBS

DIBS, førende inden for online betaling og en del af Nets, har det bredeste udvalg af enkle og sikre betalingsløsninger på nettet i Norden. Virksomheden blev etableret i 1998 og var en pioner inden for betalinger på nettet og har i dag nået 2 milliarder gennemførte transaktioner. DIBS har mere end 15.000 webshops som kunder. Hvert år vælger tusinder af nye webshops at benytte en DIBS’ løsning. Over 100 medarbejdere i Sverige, Danmark og Norge arbejder hver dag for at gøre det nemt at modtage betaling på nettet

Du kan læse mere om os på www.dibs.dk eller besøge os på Facebook, Twitter eller LinkedIn             

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

...og få det sidste nye om online betalinger
Har du spørgsmål eller behøver hjælp?
DIBS Payment Services A/S
Arne Jacobsens Allé 13, 1.TV
2300 København S
Telefon: 70 20 30 77
salg@dibs.dk