Kortgebyrer

Nye regler om kortgebyrer fra 1. oktober 2011

Ny bekendtgørelse skelner mellem debet- og kreditkort?

Den nye bekendtgørelse, der træder i kraft den 1. oktober 2011 vil betyde, at forretningerne i fysisk handel må opkræve gebyr fra kortholder, når kortholder anvender et dansk- eller udenlandsk udstedt kreditkort. Bekendtgørelsen tillader derimod ikke, at forretninger opkræver gebyr på debetkort, uanset om det er dansk- eller udenlandsk udstedt.

Reglerne i den nuværende bekendtgørelse gør sig gældende indtil den 1. oktober 2011, hvor de nye regler træder i kraft. Læs bekendtgørelsen her.

Kontakt din terminalleverandør senest 30. september 2011

Hvis du opkræver dine kunder gebyrer efter de nuværende regler, er det vigtigt, at du kontakter din terminalleverandør/integrator for at få ændret opsætningen af din/dine terminaler inkl. at få fjernet muligheden for at opkræve gebyr på udenlandsk udstedte debetkort senest 30. september 2011. Det er afgørende, at du får foretaget ændringerne i din terminal, så du ikke opkræver dine kunder ulovlige gebyrer efter den 1. oktober 2011.

Kontakt Teller, hvis du vil opkræve gebyrer efter de nye regler

?Hvis du ønsker at opkræve gebyrer efter de nye regler fra 1. oktober 2011, har du allerede nu mulighed for at lave en aftale med Teller. Vores løsning opfylder bekendtgørelsens krav og vil dække hovedparten af de kreditkort, som står for den største del af kreditkortomsætningen i Danmark. Løsningen er prissat og dækker i første omgang kreditkort fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Island samt de mest anvendte kreditkort i Danmark. Vi udvikler løbende løsningen, så den dækker kreditkort fra øvrige lande.

Kontakt os allerede nu via www.teller.com/dk/kontakt (pkt. 3 Fysisk handel – ændringer til din aftale, pkt. 11 Bestil liste til surcharge), hvis du er interesseret i at få løsningen implementeret fra den 1. oktober 2011 – vi kontakter derefter din terminalleverandør.

Bemærk, at implementering af løsningen vil afhænge af din forretnings tekniske opsætning og aftalen med din leverandør af terminalløsning.

 
CMS - Content Management System By SiteLoom