DIBS skaber nye muligheder for handel på Facebook
Publiceret: 29. august 2012DIBS, Nordens førende leverandør af betalingsløsninger til e-handel, lancerer nu som den første betalingsformidler i Norden en helt ny løsning, der understøtter handel direkte i Facebook.
DIBS løfter med understøttelsen af den nye Facebook-løsning endnu engang barren for e-handel. Facebooks potentiale som handelsplads vurderes at være enormt, og mens stadigt flere virksomheder arbejder hårdt på at konvertere fans til kunder, åbner DIBS med sin nye løsning nu op for at gennemføre betalinger direkte i Facebook.
Løsningen gør det muligt at integrere et sikkert og brugervenligt betalingsvindue i Facebook og bygger på en intuitiv platform, der hjælper virksomheder med at vinde, fastholde og konvertere fans til kunder. Det sker gennem en integreret Facebook-butik, der både kan skabe omtale af produkter og tilbud, men som også giver mulighed for at køre slagtilbud og gennemføre konkurrencer for derigennem at skabe et større engagement og drive likes og awareness. Når fansene er klar til at betale, vil de fremover blive mødt af det velkendte DIBS betalingsvindue og som noget helt nyt kunne gennemføre deres køb direkte i Facebook.
- DIBS driver i høj grad udviklingen inden for digital handel. Med vores nye løsning kan vi understøtte vores kunder og partnere inden for Facebook Commerce, og selvom fænomenet stadigvæk er i sin vorden, oplever vi en stigende interesse og efterspørgsel. Med den nye løsning får vores kunder endnu bedre mulighed for at drive salg på tværs af digitale platforme, og det har været vigtigt for os at lancere en løsning, som gør det både enkelt og overskueligt at komme i gang med handel på Facebook, siger Eric Wallin, adm. direktør i DIBS.
DIBS har en af markedets bredeste paletter af betalingsmetoder til nettet, og som med sine øvrige løsninger håndterer DIBS også i Facebook hele betalingsprocessen i et sikkert PCI-certificeret system, der behandler brugernes kreditkortinformationer med samme høje sikkerhed som i DIBS' øvrige betalingsløsninger.
For yderligere information, kontakt venligst:
Eric Wallin, CEO DIBS, +46 8-527 525 03 / +46 703 29 77 74 eller e-mail: eric.wallin@dibs.se
Lars Juul Dalsted, Sales Manager, +45 28 10 97 00 eller e-mail: Lars.Juul.Dalsted@dibs.dk
Presseservice Jacob Lange, Lange PR A/S, 20 76 30 20 eller e-mail: jacob@langepr.dk
